Spar Es

Den her er meget i samme stil som de andre mosaiktegninger, men jeg har givet den en lille særplads her fordi den også sidder på nogens hud. En ven af en ven, som jeg aldrig har mødt, besluttede sig for at den lige ville passe til hans skulder, hvilket nok må siges at være et af de største komplimenter mine tegninger nogensinde har fået (med mindre han elsker grimme ting, selvfølgelig). Tatoveringen kan ses nedenfor. Teksten er blevet tilpasset vedkommende, men selve tegningen er mere eller mindre den samme.