Nyheder/News

Så er det endelig nu! Det har taget alt for længe at få den nye side her op at stå, men nu er den så færdig at jeg godt kan være den helt bekendt.

Der kommer en engelsk version op at køre en af dagene, engang. Det er derfor kontakt-siden lige nu er lettere halvlinguistisk. Det er et spørgsmål om at få oversat alle teksterne og rigget et ekstra sæt sider til. Tekst-siden, der kommer til at have mine noveller og lignende ting på, er for så vidt klar, men har ikke noget indhold endnu. Som der står inde på siden skal jeg lige have grejet hvordan og hvorledes. Og design-siden mangler en Diverse-kategori til alt det löse.

Så ud over de par ufærdige ting er her færdigt, og det føles forbandet rart endelig at have et ordentlig fjæs på nettet. Jeg kommer til at bruge siden her meget ligesom jeg har brugt tidligere blogs – sange og Nexusbjerget – med den liflige forskel at siden her handler om alle tingene – skrivning, musik, grafik og tegninger – på en gang, frem for at det hele er spredt rundt omkring på små skrir.dk/undersider. Den gamle sangside er stadig oppe, og det bliver den ved med indtil jeg kan finde ud af at importere dens posts herind, for det er næsten synd at smide flere års skriveri ud, også selvom det ikke er pokkers relevant længere.

Skuden er ikke playtestet hundrede procent endnu. Der vil måske være enkelte links der ikke linker som de skal og andre små hickups, men det bliver forhåbentlig hurtigt glattet ud. Meld gerne tilbage hvis i støder på irritationer. Klik på taleboblen i den røde kasse til højre, eller på posten titel, for at kommentere, forresten.

Jeg havde egentlig forestillet mig en noget længere intro-post her, men der er ikke rigtig så meget at tilføje. I ved alle sammen hvordan det fungerer, jo. Så kig jer omkring, kommenter når i lyster, og abonner her ude i siden hvis i kan lide hvad i læser, så i ikke behøver sidde og vente på kanten af stolesædet. Kyz!

- Kristian

Som tiden gaar, og jeg faar sunget diverse sange flere og flere gange for mig selv, ändrer de sig paa den ene eller den anden maade. Först og fremmest sker der noget med tempo, lydstyrke, betoning osv. efterhaanden som jeg lärer en sang bedre at kende – For de fleste af sangenes vedkommende er den förste optagelse lavet omkring fem minutter efter sangen blev skrevet, mere for at jeg ikke glemmer melodien end noget andet. Saa det er kun naturligt at der sker ting efter flere aars spilning.

Noget andet er teksterne. Der er nogle ganske faa tilfälde hvor jeg tager mig selv i at synge noget forkert hver gang jeg synger sangen. Nogle gange retter jeg mig selv, men andre gange er det nye, forkerte bedre end originalen. Oven i det er der kommet et par kommentarer, gennem tiden, med andres holdninger til smaa dele af teksterne. De er alle sammen blevet taget op til overvejelse, og i nogle tilfälde er jeg enig.

Saa her fölger en (ufuldständig, tror jeg) liste over de ändringer jeg har taget til mig, og som jeg skriver ind i tekst-PDF’erne paa et tidspunkt.

Simple, crowded rooms

Were you a tough and calloused lady?

I’ll man up all my courage then, or…

Would that it were

The swallows came, but turned away again…

Trace took the train

Just go now, kiss me, leave me, love me…

Needles

And the dogs have tipped over a garbage can…

And the needles fall off the choking trees…

Proscenium players

The spotlight reflects on her face

The hotel runs itself

It’s midnight, someone answers the door, ’cause the…

These are my hands

I’m heading in every direction but back…

Og saa pröver jeg forgäves at finde noget andet i stedet for “brain” i Walking home. Jeg har aldrig rigtig kunnet lide det ord dér.

—

Hvad angaar andre ting har jeg givet en rar kammerat hernede en pakke sange, som han har sendt videre til musikfolk og koncertfolk og festivalsfolk i omgangskredsen. Det lyder som om folk godt kan lide det, og dem jeg har mödt siger de synes det er godt. Saa der er stille og roligten smule networking i gang. Forhaabentlig betyder det at jeg til sommer skal ud og spille forskellige steder.

Sangene jeg har sendt ud – en slags testdemo, om man vil - er Needles og As long as you let it i nyere indspilninger, plus Dog rose, Blackwards, Always now og Isn’t it enough? Jeg har et par nyere indspilninger liggende som skal op her paa siden naar jeg faar det gjort, og en halvfärdig idé om hvad demoen skal bestaa af – den kommer nok til at ligne ovenstaaende liste ret meget.

Tusind tak til alle jer der läser det her. Og tak for forslag til demo og til ändringer i tekster. Det er fedt der er nogen der gider höre det jeg laver, og gider have en holdning til det. Og med lidt held og en god del indsats bliver der flere endnu om ikke alt for länge.

- Kristian

Velkommen til de fire nyeste sange i samlingen. Det er blevet en flok akkordmæssigt, melodimæssigt ret simple sange, hvilket vel hverken er godt eller dårligt. Det kan være svært at styre uden om ting jeg lettere udefinerbart har hørt et eller andet sted før, når jeg holder mig tre akkorder, men det er også en lidt sjov udfordring.

Simple handler om at gøre noget (eller ikke at gøre noget) ved sit talent eller sin inspiration. Ugly … Jeg ved ikke helt. Det var lidt en idé jeg fik på et tidspunkt jeg havde Sabine på besøg herhjemme i det lettere gustne barske kvarter jeg bor i. Noget med noget smukt blandt noget grimt. Og de sidste to, Common shore og Our own (sidstnævnte blev skrevet i morges mens jeg ventede på varmeaflæseren, og Sabine lige var taget af sted til arbejde), handler om forskellige dele af forhold. Common shore er mere specifikt inspireret af det at være nye sammen, og Our own kan der forhåbentlig nikkes genkendende til derude, på den ene eller den anden måde, selvom der er en del specifikke detaljer med.

Som i de sidste par posts kommer teksterne her:

Our own

Common shore

Ugly

Simple

Og så har jeg optaget Needles (kan høres på “take 3″-linket inde på sanglisten) fordi den skal med på demoen. Har så småt (men ikke helt!) en færdig liste. Nu skal de bare optages.

Jeg har haft lidt problemer med at optage siden jeg fik den rigtig rare og gode mikrofon herned. Ikke tekniske problemer, men … Det er som om det ikke lyder helt rigtigt når jeg skiller guitar og stemme ad. For det første har jeg svært ved at lade være med at synge når jeg spiller guitar (på flere af de første takes kunne man svagt høre mig mumle teksten flere gange undervejs – tåbe). Og for det andet mangler der noget i stemmen når jeg synger til guitarlyden, men uden at spille den. Der er meget bedre samspil mellem instrument og stemme når jeg tager det hele i ét take, hvilket måske er logisk nok. Jeg kan ikke finde ud af om det er måden at gøre det på, men indtil videre bryder jeg bedst om at gøre det i én køre, og så bare sørge for at mikrofonen står så niveauerne passer.

Men lad mig gerne høre hvad i synes. Alle de fire nye, plus den nye Needles, er optaget på den måde. Er det, for Needles‘ vedkommende, okay kvalitet til en demo?

Ellers ikke så meget. Der er folketælling i Luxembourg. Det troede jeg var noget man kun gjorde i Biblen.

- Kristian

Undskyld det fremmede tastaturs löjerligheder.

Jeg skal til at lave en demo, og jeg regner med cirka fem til syv sange. Saa hvis der skulle sidde nogen derude med en yndlings eller to, saa kom meget gerne med forslag. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad der er smartest at tage med i saadan en samling. Skal der kun väre easy-listenings med? Tör man inkludere nogle af dem der först vinder efter flere gennemlytninger?

- Kristian

Og her er akkorderne til de to nyeste sange:

White prints

Always now

Her er jeg med sang nummer syv og otte siden jeg flyttede til det nye land.

Jeg gider ikke gentage hvor dårlig lyden er, men hvor er lyden dårlig. Lyden er dårlig. Der er dårlig lyd.

Anywho:

White prints er endnu en af en lidt sær skuffe, lidt ligesom River of knives, som jeg ikke helt kan finde ud af om jeg er god til eller ej. Men det er meget rart som afveksling en gang i mellem, så det hele ikke handler om mig der køber mælk og bliver sur når den er smager mærkeligt. Meget af sceneriet (om man vil) i den kommer fra en lang og hyggelig gåtur i en stor skov i udkanten af Saarbrücken, og resten kommer alle mulige andre steder fra.

Always now er om en rar aften jeg havde her i byen for snart en måned siden, eller der omkring. Ganske simpel, lille sang. Og hende der er med i den kan lide den, så selv hvis ingen andre kan er jeg kold som is.

- Kristian

Jeg har lavet et par nye sange.

Dog rose er heldigvis ganske uaktuel, men den har ligget og luret længe, og nu skulle den ud. Den er noget af det mere bogstaveligt fortællende jeg har skrevet. Egentlig ganske rart som afveksling til de lidt mere flyvske.

Stage fright er, efter flere versioner, endelig færdig. Mellemstykket, med buschaufføren, er inspireret af en lille, sand historie en kollega fortalte mig.

Teksterne er her i fordi jeg ikke har en ordentlig udgave af Acrobat længere, så jeg kan smide dem sammen til en fil. Så indtil videre, her:

Stage fright

Dog rose

First off, to any non-Danish speaking people reading this: Yes I know the sound quality is worse than ass. I blame the conditions! And thanks for stopping by.

Så skulle det vist være på plads. Og ja: jeg har været ude og købe ny mikrofon i dag. Den er mindre skod end den anden skodmikrofon, men stadig skod. Jeg glæder mig til at få flyttelæsset over næste måned, inklusive den uskod mikrofon.

Jeg har endelig fået møbler i den tomme lejlighed, har endelig fået sat computeren op, og har endelig, med ømme IKEAhænder, fået indspillet de par sange jeg har skrevet siden sidste update, som var for et hundrede år siden. Så, som altid, bær over med kvaliteten. Det er tæt på første take og teknikken hader mig.

Rise and shine er en fødselsdagsgave til kusine Gry. Faktisk startede den for længere tid siden, og jeg nåede vist at spille et tidligt udkast af den sammen med Frank, tror jeg. Den var pænt ringe, og jeg lod den ligge. Men da jeg gik og tænkte på noget at skrive til Gry gav den pludselig mening. Jeg har skiftet stort set alt andet end selve melodien ud, og den har fået et B-stykke (eller C-stykke eller hvad de hedder), som jeg er ganske glad for. Det er … en lettere Kroggård-inspireret sang om at blive ældre. Ja.

Tillykke igen, Gry!

Blackwards er lidt ældre, og fra engang omkring tre måneder efter jeg flyttede herned. Lidt henne i følelsen af bare at køre med begivenhederne og prøve at bevare overblikket. Den har været et par versioner igennem, men jeg er synes den er færdig nu.

0.03 km/h er den nyeste af dem. Den blev vel færdig for en lille uge siden, men den kunne lige så godt være fra i dag.

Det var alt for nu. Håber i kan lide hvad i hører på trods af den voldsomme skratten. På grund af nogle tekniske nederheder kan jeg ikke føje pdf-teksterne til sangbogen på SANGENE-siden, så her linksene til dem:

Blackwards

Rise and shine

0.03 km/h

- Kristian