Nyheder/News

the mandaia

De første par sange til Greven af Monte Cristo-musicalen blev skrevet september 2009, så det er vist på tide med en til. Efter en lille pause på lige over seks år er her Part 6, sang 2: Honeyed Vengeance. Den handler om den her scene fra bogen (kapitel 35), hvor Dantés, nu i form af Greven af Monte Cristo, taler med Albert (søn af Mercédès og Fernand Mondego) og dennes ven, Franz (forlovet med Vallentine, datter af Villefort). De to unge mænd er i Rom for at se karnevallet og møder “ved et tilfælde” greven, og beder ham om de må se ud ad hans vinduer når optoget kommer forbi. På pladsen udenfor er en henrettelse ved at blive rigget til, og det får greven til at sige at han ikke mener døden er en særlig hård straf. Det er der, sangen starter. En ganske vigtigt scene, fordi det er her, Greven forklarer, hvorfor det er, han ikke bare slår sine fjender ihjel, i stedet for at bruge 117 kapitler på at ødelægge dem.

Jeg eksperimenterer lidt med at putte noget af dialogen ind. I den her sang er det som in- og outro, men i f.eks. Drinking Games kunne der godt være samtalen inde midt i sangen, som forklarer skiftet i sangen. Vi får se om seks års tid.

– Kristian

1

publish

Efter i alt for lang tid at have vansmægtet i den udefinerbare og rodede “Tekster”-mappe på F:-drevet kan Det Sidste Måltid, Tordenfiskerne og Synkronicitet endelig se dagens lys. De kan alle tre downloades på Saxo.com. De tre er klart, og med længder, det bedste jeg har skrevet. Tusind tak til Lotte for at rette dem alle sammen igennem, helt ned til mindste komma. Og tusind tak til alle der har gidet læse mine scriblings i tidens løb. Novellerne er gratis og ligger godt gemt bag alt det andet på Saxo, men det føles rigtig rart at få dem shinet up og præsenteret ordentligt. Nu kan jeg gå i gang med noget nyt.

PS: Jeg har smækket musikken tilbage i menuen, fordi hvad pokker. Og jeg har i anledning af julen, fået lavet noget nyt musik, som kommer op på siden inden for ikke for længe.

– Kristian

0

famous last words

Her er mit andet bidrag til Saxos forfatterskole. Opgaven var at skrive om en hemmelighed, og igen holde sig til 600 ord.

Sidste Ord

Hun havde det med i baglommen. Mest fordi hun stadig ikke helt kunne tro det, og var nødt til at tage det frem en gang i mellem og se det.

Det var så længe siden, og huset så meget anderledes ud end den gang hun var flyttet derfra. Hun havde lige skullet vænne sig til synet, men nu havde hun siddet her længe nok. Hun steg ud af bilen og smækkede døren efter sig. Hendes fødder knasede i det velkendte grus på havegangen. Hun tog nøglen op af konvolutten, åbnede hoveddøren og gik indenfor i det hus der en gang havde været hendes, og nu var det igen. Inde i entréen var hun nødt til at hive testamentet op af lommen igen og kigge på det. Brevet var blevet afleveret til hende for en uge siden, og nu stod hun her og kunne alligevel næsten ikke tro det.

Han havde testamenteret det hele til hende: huset, formuen, alt. I fire år havde de ikke set hinanden; ikke vekslet et eneste ord, og nu det her.

Der var flere grunde til at hun gik sin vej den gang, men den største – den de ikke kunne overvinde – var hans drikkeri. Det var værst når en af hans forretninger gik galt, og det gjorde de oftere og oftere i takt med at han drak mere og mere. Så sad han i mørket på sit kontor, fyldt med bøger, og stirrede på hænderne der havde svigtet ham, som han sagde.

I starten prøvede hun at hjælpe; spørge om der var noget hun kunne gøre, noget han ville have, men han viftede hende altid bare væk og mumlede videre for sig selv.

”Jeg taler med døden,” sagde han. ”Jeg ser min nedgang i øjnene.”

Hun foldede det efterhånden krøllede papir sammen og gik ned ad den højloftede gang til køkkenet og spisestuen. Det så ikke ud som om her var blevet gjort rent på meget længe. Der stod beskidte tallerkner på det ene bord og ved siden af døren ud til terrassen stod en spand fyldt med ødelagte vinglas. Brevet fra advokaten havde nævnt at det var drikkeriet der til sidst havde gjort det af med ham.

Og nu? Hvad havde han villet? Hvorfor skulle hun have det her minde om deres forfærdelige tid sammen?

***

Der stod hun, den troløse kælling. Han knugede næverne og trak vejret langsomt og tungt. Som en rotte havde hun forladt den synkende skude når det var aller værst; når han havde haft aller mest brug for hende. I fire år havde han været alene, i det hus han havde bygget til hende; var vandret rundt mellem de malerier og møbler hun havde udvalgt; havde drukket den vin de skulle have delt. Og hun havde ikke skrevet til ham en eneste gang; var aldrig kommet forbi for at se til ham. Intet.

Men nu var hun her.

Hvordan skulle han afsløre sin hemmelighed? Der stod et glas på bordkanten. Han rakte ud og så sine fingre gå lige igennem det, men det var nok. Det vippede.

***

Hun skreg og vendte sig hurtigt om; stirrede ned på skårene der lå på stengulvet lige foran hende. Hun så sig om men der var ingen. Der var bare stille. Hun satte i løb gennem køkkenet, men døren ud til gangen knaldede ind i hende da hun ville ud, og hun satte sig hårdt ned på gulvet med blodet fossende ud ad næsen.

”Velkommen hjem,” hviskede han, selvom hun ikke kunne høre ham. ”Nu skal jeg fortælle dig hvad døden sagde til mig.”

 

– Kristian

0

“to rub away” or “to harm”

Jeg har tilmeldt mig Saxos forfatterskole de næste fem uger. Første opgave, som sluttede i går, gik ud på at skrive en historie på seks hundrede ord eller under, in medias res, som indeholder en konflikt og et dyr. Her er hvad jeg kom frem til, mens jeg sad på ferie i en hyggelig hytte i Sverige (beklager web-layoutet).

Mareridt

Han klamrede sig til hesten og kæmpede for at komme fri. Han sad ubehjælpeligt fast, hans ben var låst krampagtigt ned langs flankerne på den, og han sled og rykkede for at få dem løs, men hvis ikke han holdt fast, og lænede sig ned over det sorte dyr, var det umuligt at undgå nåletræernes grene der piskede hen over ham, mens bæstet under ham galoperede lydløst gennem natteskoven.

Han kendte turen, og han vidste hvordan det ville ende, men det var alligevel lige frygtindgydende hver gang. Det havde stået på i snart en måned nu, hver eneste nat, lige siden han havde fået beskeden en kold og alt for tidlig morgen.

Det var nat omkring dem, og skoven var lydløs. Himlen var dybt mørkeblå, spættet af sorte skyer, og uden stjerner eller måne til at lyse op. Træerne susede forbi dem, grå og utydelige i den høje fart. Det eneste lys kom fra billederne. Det eneste der brød det ensformige landskab var billedernes hakkende bevægelser og flimrende skær.

De stod i skoven overalt omkring dem, inde mellem træerne, kørte i hak og gentog sig selv. Det virkede som om de bredte sig ud gennem hele skoven, og forsvandt i mørket. Og hver nat var der nye billeder, men han kunne ikke afgøre om det var fordi hesten tog en ny rute, eller om de flyttede sig af sig selv, som om de vidste hvor han ville komme forbi, og stillede sig klar så han kunne få set dem alle.

Han prøvede at se væk og glemme dem, for han vidste hvad han ville komme til at se: billeder af ham selv, alene eller sammen med andre; brudstykker af ting han havde sagt og gjort; billeder af de folk der havde taget det til sig eller ladet det ske. Han prøvede virkelig inderligt at slå dem ud af hovedet, men på et eller andet tidspunkt blev hans blik alligevel draget mod dem og motiverne af ham selv. De sprang kun i fokus i ganske korte glimt, og flød så ud og forsvandt når han havde opfanget dem, som skjulte budskaber i en trist historie.

Og i disse sidste nætter havde glimtene oftere og oftere vist ham de samme motiver. Billeder af ham og hans søster. Billeder af dem begge som børn og som unge. Og lidt efter lidt var de andre motiver forsvundet, som om de endelig havde besluttet sig for hvad der var vigtigst.

Hun er død på grund af dig. På grund af den du er.

Lige siden han fik beskeden den morgen havde han gjort sit bedste for ikke at tænke på hende i løbet af dagen, men nætterne var han ikke herre over. Da kom hesten og tog ham. Hver nat red de gennem skoven og hver nat endte det på samme måde. Længere fremme ville skrænten komme til syne, hesten ville sætte farten op og springe ud i mørket og han ville vågne op i sin svedklamme seng.

Men denne gang satte den farten ned, skridtede et kort stykke og stoppede så helt op, og han mærkede at han kunne bevæge benene igen. Hesten ventede. Langsomt slap han grebet om dens hals og lod sig glide ned på skovbunden. Den prustede, vendte hovedet og forsvandt stille ind mellem træerne. Han stod tilbage i den sorte skov med billederne flakkende som lygtemænd omkring sig. Han vendte sig rundt men udsigten var ens til alle sider.

Uden springet, hvordan skulle han så nogensinde vågne igen? Hvilken retning skulle han gå? Hvilke billeder skulle han følge? Og ville han nå at finde ud af skoven inden solen stod op?

 

– Kristian

0

Og Jorden tog en tur om Solen

Så gik der sgu et år.

I mellemtiden har kæresten og jeg sagt vores jobs og lejligheder op og er flyttet fra henholdsvis Tyskland og Luxembourg til København. Jeg har fået nyt job og er hoppet lidt rundt på arbejdspladsen, og sidder nu med en kontrakt der slutter d. 31. December, så det bliver spændende at se hvad sker her i den nærmeste fremtid.

Det har skortet alvorligt på kreativ energi mens diverse ændringer har stået på, og jeg skal ikke kunne sige om det kommer væltende snart eller om der går noget tid endnu. For nylig er jeg gået i gang med at rigge mine tre bedste noveller om til EPUB-format, og lave forsider til dem. Det var Lotte der gjorde mig opmærksom på Saxo Publish, som kunne være sjovt at prøve. Basically er det bare Lulu.com på dansk, så noget nyt er der ikke rigtig i det, men det er ganske stort at der endelig kommer sådan noget på dansk, og så er Saxo ganske store indenfor e-bøger.

Når jeg har fået sat de tre noveller (Det Sidste Måltid, Tordenfiskerne og Synkronicitet) op og uploadet dem til Publish, så smider jeg links op til dem her, og fyrer forsiderne ind under design-siden.

Jeg tænker at siden her, indtil videre, er bedst tjent med at fungere som mit galleri hvad angår design og illustration. Så jeg har pillet den tomme tekst-side ned, og fjernet musikdelen fra menuen. Man kan stadig komme ind til den her: skrir.dk/musik, men folk der bare er inde for at kigge på hvad jeg har liggende af design-ting behøver ikke just blive konfronteret med mine hjemmeoptagelser også, synes jeg. Doc og jeg er i gang med at øve ti styks af mine sange igennem (mere om det senere), så hvis vi på et tidspunkt får optaget noget kan jeg jo overveje om det skal op her eller hvad.

Jeg vender snart tilbage, promise!

– Kristian

0

Out of the landscape

I lang tid har jeg ikke villet update den gamle sang-side fordi jeg vidste at den her var på vej, så der har hobet sig et mindre back log op. Jeg har lavet et nyt album, Out of the landscape, og føjet alle seks nye sange til det.

Prøver stadig at finde den bedste måde at præsentere tekster og akkorder på, og inde på Out of the landscape er mit første forsøg. Det ser ikke så pænt ud, men det fungerer. Overvejer at lave nogle pæne små pdf-knapper.

Jeg vil ikke sige så meget om sangene til at starte med. Jeg regner med at vende tilbage til dem og skrive noget mere. Indtil da, nyd, og lad mig gerne høre meninger.

– Kristian

 

PS: Den gamle sang-side kan ses her: www.skrir.dk/sange

For a while now I haven’t wanted to update the old song page because I knew this version was coming up, so I’ve had a bit of a back log piled up. I started a new collection on the music page, called Out of the landscape, and have added the six new songs to it.

I’m still trying to find the best way to present the lyrics and chords, and on Out of the landscape you can see my first attempt at this. It’s not very pretty, but it works at least. I’m considering a set of shiny, little pdf buttons.

I’m not going say a whole lot about the songs just now. I’ll probably get back to them and elaborate at some point. Until then, enjoy and let me know what you think.

– Kristian

 

PS: You can check out the old (Danish) song page here: www.skrir.dk/sange

0

Bilingual

Så er skrir.dk tosproget. Jeg har oversat alle de nuværende sider til engelsk, og opdateret menuerne. Så fra nu af kommer alle nye sider og posts til at være på begge sprog fra starten af. Jeg har prøvet at gøre det så enkelt som muligt med de værktøjer jeg har til rådighed i Worspressskabelonen. Det havde været federe med et lille sæt flag oppe i hjørnet, men det kan ikke rigtig lade sig gøre. Men denne her løsning er jeg også ganske godt tilfreds med. Håber dobbelt-postningen her virker for alle.

– Kristian

Skrir.dk is now officially bilingual. I’ve translated all the current pages into English, and updated the menus. So from now on, all new pages and posts will appear in both languages. I’ve tried making this as simple as possible using the available tools in the Worspress template. It would have been nicer with a discrete set of flags in the corner somewhere, but that won’t be possible. I’m pretty happy with this solution, though. Hope the tabbed double posting is working for everyone.

– Kristian

PS: I didn’t want to go back and translate the first post. Essentially what it says is ”Welcome!” and “click the red speech bubble thing if you want to comment.”

0

Take your protein pills

Så er det endelig nu! Det har taget alt for længe at få den nye side her op at stå, men nu er den så færdig at jeg godt kan være den helt bekendt.

Der kommer en engelsk version op at køre en af dagene, engang. Det er derfor kontakt-siden lige nu er lettere halvlinguistisk. Det er et spørgsmål om at få oversat alle teksterne og rigget et ekstra sæt sider til. Tekst-siden, der kommer til at have mine noveller og lignende ting på, er for så vidt klar, men har ikke noget indhold endnu. Som der står inde på siden skal jeg lige have grejet hvordan og hvorledes. Og design-siden mangler en Diverse-kategori til alt det löse.

Så ud over de par ufærdige ting er her færdigt, og det føles forbandet rart endelig at have et ordentlig fjæs på nettet. Jeg kommer til at bruge siden her meget ligesom jeg har brugt tidligere blogs – sange og Nexusbjerget – med den liflige forskel at siden her handler om alle tingene – skrivning, musik, grafik og tegninger – på en gang, frem for at det hele er spredt rundt omkring på små skrir.dk/undersider. Den gamle sangside er stadig oppe, og det bliver den ved med indtil jeg kan finde ud af at importere dens posts herind, for det er næsten synd at smide flere års skriveri ud, også selvom det ikke er pokkers relevant længere.

Skuden er ikke playtestet hundrede procent endnu. Der vil måske være enkelte links der ikke linker som de skal og andre små hickups, men det bliver forhåbentlig hurtigt glattet ud. Meld gerne tilbage hvis i støder på irritationer. Klik på taleboblen i den røde kasse til højre, eller på posten titel, for at kommentere, forresten.

Jeg havde egentlig forestillet mig en noget længere intro-post her, men der er ikke rigtig så meget at tilføje. I ved alle sammen hvordan det fungerer, jo. Så kig jer omkring, kommenter når i lyster, og abonner her ude i siden hvis i kan lide hvad i læser, så i ikke behøver sidde og vente på kanten af stolesædet. Kyz!

– Kristian

0

managed futures

Som tiden gaar, og jeg faar sunget diverse sange flere og flere gange for mig selv, ändrer de sig paa den ene eller den anden maade. Först og fremmest sker der noget med tempo, lydstyrke, betoning osv. efterhaanden som jeg lärer en sang bedre at kende – For de fleste af sangenes vedkommende er den förste optagelse lavet omkring fem minutter efter sangen blev skrevet, mere for at jeg ikke glemmer melodien end noget andet. Saa det er kun naturligt at der sker ting efter flere aars spilning.

Noget andet er teksterne. Der er nogle ganske faa tilfälde hvor jeg tager mig selv i at synge noget forkert hver gang jeg synger sangen. Nogle gange retter jeg mig selv, men andre gange er det nye, forkerte bedre end originalen. Oven i det er der kommet et par kommentarer, gennem tiden, med andres holdninger til smaa dele af teksterne. De er alle sammen blevet taget op til overvejelse, og i nogle tilfälde er jeg enig.

Saa her fölger en (ufuldständig, tror jeg) liste over de ändringer jeg har taget til mig, og som jeg skriver ind i tekst-PDF’erne paa et tidspunkt.

Simple, crowded rooms

Were you a tough and calloused lady?

I’ll man up all my courage then, or…

Would that it were

The swallows came, but turned away again

Trace took the train

Just go now, kiss me, leave me, love me…

Needles

And the dogs have tipped over a garbage can…

And the needles fall off the choking trees…

Proscenium players

The spotlight reflects on her face

The hotel runs itself

It’s midnight, someone answers the door, ’cause the…

These are my hands

I’m heading in every direction but back…

Og saa pröver jeg forgäves at finde noget andet i stedet for “brain” i Walking home. Jeg har aldrig rigtig kunnet lide det ord dér.

Hvad angaar andre ting har jeg givet en rar kammerat hernede en pakke sange, som han har sendt videre til musikfolk og koncertfolk og festivalsfolk i omgangskredsen. Det lyder som om folk godt kan lide det, og dem jeg har mödt siger de synes det er godt. Saa der er stille og roligten smule networking i gang. Forhaabentlig betyder det at jeg til sommer skal ud og spille forskellige steder.

Sangene jeg har sendt ud – en slags testdemo, om man vil – er Needles og As long as you let it i nyere indspilninger, plus Dog rose, Blackwards, Always now og Isn’t it enough? Jeg har et par nyere indspilninger liggende som skal op her paa siden naar jeg faar det gjort, og en halvfärdig idé om hvad demoen skal bestaa af – den kommer nok til at ligne ovenstaaende liste ret meget.

Tusind tak til alle jer der läser det her. Og tak for forslag til demo og til ändringer i tekster. Det er fedt der er nogen der gider höre det jeg laver, og gider have en holdning til det. Og med lidt held og en god del indsats bliver der flere endnu om ikke alt for länge.

– Kristian

2

noget med noget

Velkommen til de fire nyeste sange i samlingen. Det er blevet en flok akkordmæssigt, melodimæssigt ret simple sange, hvilket vel hverken er godt eller dårligt. Det kan være svært at styre uden om ting jeg lettere udefinerbart har hørt et eller andet sted før, når jeg holder mig tre akkorder, men det er også en lidt sjov udfordring.

Simple handler om at gøre noget (eller ikke at gøre noget) ved sit talent eller sin inspiration. Ugly … Jeg ved ikke helt. Det var lidt en idé jeg fik på et tidspunkt jeg havde Sabine på besøg herhjemme i det lettere gustne barske kvarter jeg bor i. Noget med noget smukt blandt noget grimt. Og de sidste to, Common shore og Our own (sidstnævnte blev skrevet i morges mens jeg ventede på varmeaflæseren, og Sabine lige var taget af sted til arbejde), handler om forskellige dele af forhold. Common shore er mere specifikt inspireret af det at være nye sammen, og Our own kan der forhåbentlig nikkes genkendende til derude, på den ene eller den anden måde, selvom der er en del specifikke detaljer med.

Som i de sidste par posts kommer teksterne her:

Our own

Common shore

Ugly

Simple

Og så har jeg optaget Needles (kan høres på “take 3”-linket inde på sanglisten) fordi den skal med på demoen. Har så småt (men ikke helt!) en færdig liste. Nu skal de bare optages.

Jeg har haft lidt problemer med at optage siden jeg fik den rigtig rare og gode mikrofon herned. Ikke tekniske problemer, men … Det er som om det ikke lyder helt rigtigt når jeg skiller guitar og stemme ad. For det første har jeg svært ved at lade være med at synge når jeg spiller guitar (på flere af de første takes kunne man svagt høre mig mumle teksten flere gange undervejs – tåbe). Og for det andet mangler der noget i stemmen når jeg synger til guitarlyden, men uden at spille den. Der er meget bedre samspil mellem instrument og stemme når jeg tager det hele i ét take, hvilket måske er logisk nok. Jeg kan ikke finde ud af om det er måden at gøre det på, men indtil videre bryder jeg bedst om at gøre det i én køre, og så bare sørge for at mikrofonen står så niveauerne passer.

Men lad mig gerne høre hvad i synes. Alle de fire nye, plus den nye Needles, er optaget på den måde. Er det, for Needles‘ vedkommende, okay kvalitet til en demo?

Ellers ikke så meget. Der er folketælling i Luxembourg. Det troede jeg var noget man kun gjorde i Biblen.

– Kristian

2
Page 1 of 4 1234