Jeg har slået min egen rekord. Number Thirty-four er den længste sang jeg har lavet – mere fordi den er langsom, end fordi der er specielt meget tekst. Den er en Monte Cristo-sang, og handler om Dantès’ første tid i fængslet: fra han går frustreret rundt og undrer sig over hvor længe han mon skal være der, over en periode med galskab, til udmattelse og livstræthed hen mod enden.
Der er et enkelt lille besøg af Guvernøren (som bestyrer fængslet) med i tredje vers, og en smule fællessang mellem ham og Dantès. Det dækker over et stykke af bogen hvor en inspektør besøger fængslet og Dantès trygler om at blive sluppet fri. Inspektøren læser Villeforts (den fjerde af “de onde” – ham der ikke er med i Drinking Games) noter, og kan ikke gøre noget ved det, så Dantès må blive hvor han er.
Jeg tænker at hvis de får en lille rolle midt i en sang kan jeg stadig hentyde til dem senere i handlingen, uden at de behøver få særligt mange replikker. Guvernøren er helt uvigtig, og inspektøren (som ikke synger i denne her sang), Monsieur de Boville, dukker op senere i en række jobs gennem historien. Ved ikke om han skal have så meget at sige.
I det hele taget er Greven af Monte Cristo et helvedes komplekst drama, med latterligt mange personer. Jeg prøver at skære de mindst vigtige fra, eller skære ned på deres taletid, men jeg synes også det ville være synd at begynde at smække flere personer sammen til én. I alle de filmatiseringer jeg har set har de skåret på antallet af de mænd der får Dantès smidt i fængsel. Gaspard Caderousse og Danglars blev til Gaspard Danglars i en gammel tegnefilmsudgave, kan jeg huske.
Jeg kan sagtens forstå hvorfor man gør det, især med så proppet en handling som den i Greven af Monte Cristo. Men lige med hensyn til sangene synes jeg det ville være synd. Som den står er der så mange gode replikker at stjæle fra bogen, så mange motiver og krydsede historier at det gør helt ondt i nokerne.
Og så synes jeg også det er synd at skære Caderousse ud af fortællingen. De andre har så ligetil motiver for at skaffe Dantès af vejen: Fernand er forelsket i hans kæreste, Villefort vil bevare sin hemmelighed og Danglars vil have hans job. Caderousse er til at starte med bare misundelig, og gør for så vidt aldrig noget aktivt for at komme af med Dantès, som egentlig er hans ven. Til gengæld ser han passivt til når vagterne kommer og henter manden, og fortryder det lige siden. Og så er han den eneste af de fire der får mere end én chance, af Greven, for at komme på rette spor igen. Så ham beholder jeg sgu.
Ring til Guiness! Jeg har skrevet verdens længste blog-indlæg.
- Kristian
SEP
